Sales Coordinator – Holstebro/Bur, Danmark

image























Bliv en del af vores dynamiske team!

Er du klar til at tage din karriere til næste niveau? Hos MacArtney Offshore Wind Solutions søger vi en passioneret Sales Coordinator til vores salgsafdeling i Holstebro. Vi er en international virksomhed der udvikler og leverer banebrydende teknologiske løsninger til vores globale kunder.


Stillingen

Som del af en international virksomhed med en stærk og positiv ånd samt kultur, vil du opleve et arbejdsmiljø, hvor der er stort fokus på at udleve MacArtneys værdier: høj kvalitet, globalt udsyn, stolthed over opnåede resultater, integritet, samt fokus på vækst og profitabilitet.

Du bliver en del af et velfunderet team med fem dedikerede kollegaer i et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi understøtter leverancen af produkter og løsninger af højt teknisk niveau til kunder verden over. Vi arbejder i et dynamisk miljø med tempo og mange deadlines, hvor vi løfter i flok. Samarbejde er kodeordet i teamet og i resten af salgsorganisationen.


Dine ansvarsområder

Som Sales Coordinator bliver du en nøgleperson for vores kunder og udenlandske datterselskaber. Dit primære fokus er ordrebehandling (salg/service) af vores produkter og services til offshore wind industrien. Du vil også arbejde med andre produktgrupper og sikre, at dine opgaver udføres rettidigt og med høj kvalitet.


Hvad skal du lave:

  • Håndtere indkomne forespørgsler og ordrer i teamets fælles mailboks
  • Yde generel intern salgssupport til sælgere, og kunder
  • Koordinering og opfølgning på ordrer
  • Vedligehold og opdatering af masterdata i vores ERP-system
  • Vedligehold og udvikling af daglige administrative processer i vores ERP-system
  • Opdatering af prislister (Excel/PDF/ERP)
  • Ad-hoc administrative opgaver


Din profil

Vi leder efter en Sales Coordinator, der tør tage udfordringerne op. Du er kompetent og struktureret, og du har en stærk forståelse for hele værdikæden. Du er serviceminded og fleksibel, og du sætter en ære i at følge dine opgaver til dørs. Du er proaktiv og detaljeorienteret, og du formår at holde overblikket igennem hele arbejdsprocessen.


Din baggrundsprofil:

  • Du har min. 2-4 års praktisk erfaring fra en lignende stilling
  • Du har teknisk flair og interesse samt erfaring med at læse produkttegninger
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Hvis du har kendskab til Navision, vil det være en fordel (vi står overfor implementering af Business Central)
  • Du er erfaren bruger af Microsoft Office-pakken



Hvordan søges stillingen

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde dig velkommen til vores team! Venligst send din ansøgning via linket nedenfor. Kun elektroniske ansøgninger accepteres. Du modtager en bekræftelse på email.

Ansøgningerne behandles løbende, og stillingen vil være åben indtil den rette kandidat findes.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!


Om MacArtney
MacArtney koncernen er en global leverandør af højteknologiske løsninger med speciale i design, fremstilling samt salg og service af en bred vifte af løsninger til industrier inden for onshore og offshore, renewables, ocean science, maritime civil engineering samt naval i hele verden.

MacArtney er en privatejet virksomhed, etableret i 1978 med koncern hovedkvarter i Esbjerg (DK). MacArtney koncernen har desuden datterselskaber i Aberdeen (UK), Stavanger (NO), Mölnlycke (SE), Aix-en-Provence (FR), Bologna (IT), Rotterdam (NL), Kiel (DE), Bremen (DE), Italien (IT), Houston, Boston og San Diego (US), Victoria (CA), Dartmouth (CA), Rio de Janeiro (BR), Mumbai (IN/UAE), Perth (AU), Ningbo (CN) samt Singapore (SG). Herudover har MacArtney et stort netværk bestående af 20 repræsentanter og distributører dækkende hvert kontinent. Hermed er MacArtney produkter tilgængelige lokalt - med global 24/7 support.

Send ansøgning

Loading contact info...