Business Development Manager – Offshore Wind/Renewables

image


I en nyoprettet stilling får du ansvaret for at udvikle samarbejdet med både OEM’er, developers samt contractors i Offshore Wind/Renewables industrien. I samarbejde med vores salgsdirektør og product management skal du udvikle vores forretning indenfor avancerede tooling- og automationsløsninger, der supporterer kundernes projekter bredt indenfor produktion, håndtering, transport og installation af bla. vindmølle hovedkomponenter. Endvidere vil vi gerne udvikle mulighederne indenfor flydende vind og ønsker at benytte både eksisterende kompetencer, men også at afdække nye muligheder.

STILLINGEN – hvad er der i den for dig?

I stillingen er der fokus på forretningsudvikling og du spiller den afgørende rolle med at sikre de rette relationer og den retning som understøtter strategien. Du bevæger dig i det komplekse men spændende felt imellem salg, teknik og projektudvikling og du bruger både din markeds-, produkt- og generelle tekniske indsigt i dialogen med kunden om deres projekter, udfordringer og er med til at sikre at MacArtney bliver deres foretrukne partner.

Projekterne har ofte en høj grad af tilpasning til kundens aktuelle behov og internt får du et tæt parløb med vores produktchef. I fællesskab evaluerer i de potentielle projekter og diskuterer løsningsmodeller i tæt samarbejde med kunden. Når et projektets risici og kommercielle attraktivitet er afdækket udarbejder i sammen det kommercielle og tekniske tilbud. Du er kommerciel ansvarlig og garant for at tilbuddet, kundepræsentationen og efterfølgende forhandling udføres professionelt. Når tilbuddet er vundet, så overtager leveranceorganisationen ansvaret.


ANSVARSOMRÅDE – Hvordan sikrer du succes?

Din vigtigste opgave er forretningsudvikling, med fokus på markeder, kunder, konkurrenter og tendenser. Det er forventeligt at du har en naturlig evne til at opbygge netværk og relationer indenfor Wind/Renewables industrien. Du måles på din evne til at opbygge en bredere kundeportefølje og en sales pipeline som kan indfri vores vækstambitioner. En helt central parameter bliver din evne til at kvalificere projekterne og derved sikre en høj konvertering af tilbud til ordre. På langt sigt er målet at blive kundens ”preferred partner”. Det opnår du ved at sikre en høj kunde tilfredshed og etablere en tillidsfuld relation til både MacArtney og dig.


Arbejdsområdet inkluderer også følgende opgaver:

  • Løbende dialog med relevante stakeholders hos vores key og target accounts omkring deres porteføljer, udviklingsplaner og udfordringer
  • Påvirkning af kunderne inden udbudsmaterialer udarbejdes
  • Granskning og udvælgelse af relevante kundeudbud
  • Deltager på messer samt konferencer og måske er det dig som speaker omkring et aktuelt emne
  • I samarbejde med vores tekniske product management og leverance organisation udvikle koncepter, projektplaner samt udarbejde det færdige tilbud
  • Styre forhandlinger med kunden
  • Overlevering af ansvar til leveranceorganisationen
  • Sikre mersalg til allerede etablerede kunder
  • Udvikle og/eller fordybe relationer til stakeholders i kundens organisation


DIN PROFIL. Det er naturligvis meget kvalificerende, hvis du allerede har erfaring med direkte salg. Alternativt har du haft succes i kommercielle roller (produktchef, portfolio manager, projektleder el.lign.) og er nu motiveret for at påtage det direkte kunde og toplinje ansvar.

Du motiveres af stillingsopslaget, fordi du får muligheden for at få et stort selvstændigt ansvar hvor du kan sætte alle dine kompetencer i spil. At vi befinder os i en entreprenant fase, gør dig kun endnu mere interesseret, for du ved, at der opstår muligheder i ambitiøse virksomheder som er i en positiv udvikling.

Din strukturerede arbejdsform sikrer, at du kan holde styr på mange detaljer i en travl og til tider hektisk hverdag. Du anvender naturligt it værktøjer i dit daglige arbejde, ligesom du taler og skriver engelsk på et professionelt niveau.

Din baggrund

  • Du har indsigt om Wind/Renewables industrien
  • Min 3- års erfaring fra en kommerciel rolle
  • Erfaring/forståelse med maskinbygningsprojekter
  • Gerne en kvalificerende teknisk uddannelse


VI TILBYDER
Et spændende job i en international virksomhed, der er i god vækst og har store ambitioner - og som har midlerne og viljen til at gøre ambitioner til virkelighed. Et job hvor du vil have stor indflydelse på at skabe rammerne. Vi arbejder på et højt fagligt niveau, fra koncept til installation, hvor der er plads til, at også du kan udvikle dig gennem opgaver med selvstændighed, ansvar og personlig udvikling. For den rigtige kandidat er der mulighed for at arbejde med afsæt fra hjemmekontor.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Direktør, René Spindler på +45 4034 5408.

Ansøgningerne behandles løbende, og stillingen vil være åben indtil den rette kandidat findes.


Om MacArtney
MacArtney koncernen er en global leverandør af højteknologiske løsninger med speciale i design, fremstilling samt salg og service af en bred vifte af løsninger til industrier inden for onshore og offshore, renewables, ocean science, maritime civil engineering samt naval i hele verden.

MacArtney er en privat-ejet virksomhed, etableret i 1978 med koncern hovedkvarter i Esbjerg (DK). MacArtney koncernen har desuden datterselskaber i Aberdeen (UK), Stavanger (NO), Mölnlycke (SE), Aix-en-Provence (FR), Bologna (IT), Rotterdam (NL), Kiel (DE), Bremen (DE), Houston, Boston og San Diego (US), Victoria (CA), Dartmouth (CA), Rio de Janeiro (BR), Mumbai (IN/UAE), Perth (AU), Ningbo (CN), Singapore (SG) samt MacArtney Hydraulics A/S i Klinkby. Herudover har MacArtney et stort netværk bestående af 23 repræsentanter og distributører dækkende hvert kontinent. Hermed er MacArtney produkter tilgængelige lokalt - med global 24/7 support.

Send ansøgning